Panikangst er pludselige perioder med intens frygt, der kan omfatte hjertebanken, sved, rysten, åndenød, følelsesløshed eller en følelse af, at noget frygteligt vil ske. Den maksimale grad af ophidselse under et panikanfald kan ikke vurderes af den berørte person og kan endda føre til tab af bevidsthed. Men hverken de fysiske reaktioner eller de tilhørende frygt er farlige.

Symptomerne på panikangst omfatter gentagne anfald, der kan opstå når som helst, enten i eller uden for en situation, hvor man kunne forvente dem. De berørte personer er ofte bange for at være bange og har en tendens til at undgå de frygtede situationer. Panikforstyrrelse ledsages af bekymring for yderligere mulige angreb, hvilket kan føre til agorafobi (frygt for at være i en menneskemængde eller stå i kø, frygt for offentlige steder, transport, lukkede rum eller åbne rum).

I ca. tre ud af fire tilfælde begynder panikforstyrrelsen før det 24. år. Symptomerne har normalt et akut indtræk og udvikler sig hurtigt. I sjældne tilfælde kan denne udvikling ske over en periode på måneder til år.

De fleste mennesker, der lider af panikforstyrrelse, oplever mange episoder og har brug for behandling. Forstyrrelsen kan være meget invaliderende og er forbundet med en høj risiko for co-morbiditet (f.eks. depression). Det anslås, at ca. en ud af 13 000 mennesker lider af panikanfald i løbet af et år.

Hvordan diagnosticeres panikforstyrrelse?

Der er forskellige muligheder for at diagnosticere panikforstyrrelse, afhængigt af symptomernes sværhedsgrad. Hvis der kun er tale om isolerede anfald uden tegn på yderligere træk (f.eks. fobier), kan der observeres specifikke aspekter i forbindelse med disse for at afgøre, om der rent faktisk er tale om panikangst.

Hvis forstyrrelsen er udtalt, kan der anvendes et semistruktureret interview (f.eks. Mini International Neuropsychiatric Interview) til at afgøre, om alle kriterier for panikforstyrrelse er opfyldt, herunder tiden mellem anfaldene og antallet af anfald. Der kan også anvendes en blodprøve, hvis der er behov for yderligere afklaring (f.eks. skjoldbruskkirtelfunktionstest).

Hvad er årsagerne til panikforstyrrelse?

Selv om der ikke findes nogen kendt årsag til panikforstyrrelser, har forskning vist, at der er visse sårbarheder, der kan udløse anfald. Disse omfatter psykisk stress, kronisk træthedssyndrom eller præmenstruel dysforisk lidelse (PMDD) samt specifikke fobias (f.eks. frygt for edderkopper, højder og lukkede rum). Panikangst kan også være forbundet med traumatiske oplevelser som f.eks. misbrug eller en livstruende sygdom.

Desuden har det vist sig, at genetiske faktorer har indflydelse på udviklingen af panikforstyrrelser. Det antages dog, at andre ukendte faktorer også er involveret.

Eksperter kender ikke de nøjagtige årsager til panikforstyrrelser, men mener, at de er forbundet med en kombination af miljømæssige og genetiske faktorer. Det er klart, at de ramte kan identificere faktorer, der fører til et anfald.

Nogle faktorer omfatter:

Psykologisk stress: Mennesker, der lider af panikanfald, har normalt en historie af alvorlig stress og/eller depression.

Fysisk stress: I nogle tilfælde kan en fysisk udløsende faktor som f.eks. en infektion eller stofmisbrug føre til et panikanfald. Dette er kendt som en “sekundær” panikforstyrrelse.

Hvad er symptomerne på panikangst?

Panikanfald er pludselige perioder med intens angst, der kan omfatte hjertebanken, sved, rysten, åndenød, følelsesløshed eller en følelse af, at noget frygteligt vil ske. Det maksimale niveau af ophidselse under et anfald af panikangst kan ikke vurderes af den berørte person og kan endda føre til tab af bevidsthed. Men hverken de fysiske reaktioner eller den tilhørende frygt er farlige.

Under et panikanfald tror folk ofte, at de vil miste kontrollen eller dø af oplevelsen. Når de ramte begynder at undgå lignende situationer, hvor de er blevet angrebet, kan der opstå agorafobi. Hos omkring tre ud af fire tilfælde begynder panikforstyrrelsen før 24-årsalderen. Symptomerne er som regel akutte og udvikler sig hurtigt. I sjældne tilfælde kan denne udvikling ske over en periode på måneder til år.

Hvordan behandles panikforstyrrelse?

Behandlingen har til formål at give lindring af de fysiske fornemmelser, der er forbundet med angst.

Sammenhæng mellem stressniveau og panikangst.

Nøglen til en vellykket behandling er en individuelt skræddersyet overlevelsesstrategi. I begyndelsen af behandlingen lider patienten normalt af betydelig angst og lærer strategier til at håndtere den. Generelt set er kognitiv adfærdsterapi (CBT) en hjælp. Denne form for terapi lærer folk at identificere og overvinde negative tankemønstre, der prædisponerer dem til panikanfald.

En kombination af eksponeringsterapi og CBT kan også være nyttig. Under eksponeringsterapi udsættes patienten gradvist for stadig mere angstprovokerende stimuli (f.eks. starter man med en bygning, der kun er nogle meter væk, og som kommer længere væk, efterhånden som behandlingen fortsætter). Dette hjælper dem til at indse, at de kan klare disse stimuli, og reducerer deres angstniveau på lang sigt.

Hvad er kognitiv terapi?

Kognitiv terapi forsøger at ændre patientens tankemønstre og derved reducere deres angst. Terapeuten hjælper patienten med at identificere negative tanker om sig selv og erstatte dem med positive tanker. På denne måde afvikler de gradvist deres frygt og udvikler nye færdigheder til at håndtere stress.

Bilateral stimuleringsbehandling fokuserer på at stimulere begge hjernehalvdele .

Effektiviteten af dybe åndedrætsøvelser er veldokumenteret, men kræver gentagen øvelse. Transkutan nervestimulation (TNS) kan også bruges til at reducere angstniveauet hos patienter med panikforstyrrelser. Denne form for behandling anvender elektroder, der er fastgjort til huden nær øjnene for at anvende elektriske impulser med lav intensitet til specifikke områder af hjernen.

Selv om oprindelsen af panikangst er ukendt, mener eksperter, at den kan spores tilbage til traumer i barndommen. Panikforstyrrelser begynder typisk hos personer mellem 20 og 24 år. Kvinder er mere tilbøjelige end mænd til at udvikle denne lidelse, og den viser sig ofte for første gang under graviditet eller efter fødslen. En kombination af genetiske faktorer og livsbegivenheder menes at være ansvarlige for udviklingen af panikanfald.

Et panikanfald er en række intense fysiske og følelsesmæssige følelser, som folk oplever under en ekstrem stressreaktion, kendt som “flugt- eller kampreaktionen”. Panikanfald kan føre til agorafobi, og hvis det står på gennem længere tid kan det føre til lavt selvværd.

Hvad er behandlingen af panikanfald?

Behandlingen har til formål at give lindring af de symptomer, der er forbundet med panikforstyrrelse, ved at lære mennesker nye måder at reagere på i angstprovokerende situationer. De mest effektive behandlingsformer er beskrevet nedenfor.

Kognitiv adfærdsterapi (CBT) : CBT er en form for psykoterapi, der ser på, hvordan den enkelte tænker om sin verden og efterfølgende handler som reaktion på den. Den hjælper folk med at udvikle færdigheder til at håndtere panikanfald, hvilket kan reducere panikangst.

Sammenhæng mellem panikangst og depression

Patienter med panikforstyrrelser har ofte comorbid depression, hvilket gør behandlingen vanskeligere. Disse patienter har en tendens til at være pessimistiske med hensyn til resultatet af behandlingen og er derfor mindre tilbøjelige til at reagere godt på den. Dette kræver omhyggelig behandling, så begge tilstande kan behandles samtidig. Mange mennesker, der lider af både panikangst og depression, bliver selvmordstruede.

Langtidsforskning tyder på, at panikanfald ofte går forud for depressive episoder. Panikforstyrrelser kan betragtes som en tidlig indikator for depressiv sygdom, fordi det ofte er det første symptom, der optræder før udbruddet af alvorlige depressive lidelser. Det er også på dette stadium, når symptomerne er begyndt at tage fat, men før de har udviklet sig til egentlige depression, at kognitiv adfærdsterapi (CBT) kan være mest effektiv.

I forbindelse med der kan udvikle sig depression, ser man også at der kan udvikle sig lavt selvværd.