{"id":999,"date":"2021-06-09T13:55:29","date_gmt":"2021-06-09T11:55:29","guid":{"rendered":"https:\/\/www.web-psykolog.dk\/?p=999"},"modified":"2021-09-14T13:29:09","modified_gmt":"2021-09-14T11:29:09","slug":"panikangst-arsager-symptomer-og-behandling","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/www.web-psykolog.dk\/panikangst-arsager-symptomer-og-behandling\/","title":{"rendered":"Panikangst &#8211; \u00c5rsager Symptomer og Behandling"},"content":{"rendered":"<style>#kt-layout-id_79d192-46 > .kt-row-column-wrap{align-content:start;}:where(#kt-layout-id_79d192-46 > .kt-row-column-wrap) > .wp-block-kadence-column{justify-content:start;}#kt-layout-id_79d192-46 > .kt-row-column-wrap{column-gap:var(--global-kb-gap-md, 2rem);row-gap:var(--global-kb-gap-md, 2rem);max-width:900px;margin-left:auto;margin-right:auto;padding-top:var( --global-kb-row-default-top, 25px );padding-bottom:var( --global-kb-row-default-bottom, 25px );padding-top:50px;padding-bottom:50px;grid-template-columns:minmax(0, 1fr);}#kt-layout-id_79d192-46{background-color:#ffffff;}#kt-layout-id_79d192-46 > .kt-row-layout-overlay{opacity:0.30;}#kt-layout-id_79d192-46 .kt-row-layout-bottom-sep{height:100px;}#kt-layout-id_79d192-46 .kt-row-layout-bottom-sep svg{width:100%;}#kt-layout-id_79d192-46 .kt-row-layout-bottom-sep svg{fill:#ffffff!important;}@media all and (max-width: 1024px){#kt-layout-id_79d192-46 > .kt-row-column-wrap{grid-template-columns:minmax(0, 1fr);}}@media all and (max-width: 1024px){#kt-layout-id_79d192-46 .kt-row-layout-bottom-sep{height:px;}}@media all and (max-width: 1024px){#kt-layout-id_79d192-46 .kt-row-layout-bottom-sep svg{width:%;}}@media all and (max-width: 767px){#kt-layout-id_79d192-46 > .kt-row-column-wrap{grid-template-columns:minmax(0, 1fr);}#kt-layout-id_79d192-46 .kt-row-layout-bottom-sep{height:px;}#kt-layout-id_79d192-46 .kt-row-layout-bottom-sep svg{width:%;}}<\/style>\n<div class=\"wp-block-kadence-rowlayout alignnone\"><div id=\"kt-layout-id_79d192-46\" class=\"kt-row-layout-inner kt-row-has-bg kt-layout-id_79d192-46\"><div class=\"kt-row-column-wrap kt-has-1-columns kt-gutter-default kt-v-gutter-default kt-row-valign-top kt-row-layout-equal kt-tab-layout-inherit kt-m-colapse-left-to-right kt-mobile-layout-row\"><style>.kadence-column_92adc7-a6 > .kt-inside-inner-col{border-top-width:0px;border-right-width:0px;border-bottom-width:0px;border-left-width:0px;}.kadence-column_92adc7-a6 > .kt-inside-inner-col,.kadence-column_92adc7-a6 > .kt-inside-inner-col:before{border-top-left-radius:0px;border-top-right-radius:0px;border-bottom-right-radius:0px;border-bottom-left-radius:0px;}.kadence-column_92adc7-a6 > .kt-inside-inner-col{column-gap:var(--global-kb-gap-sm, 1rem);}.kadence-column_92adc7-a6 > .kt-inside-inner-col{flex-direction:column;}.kadence-column_92adc7-a6 > .kt-inside-inner-col > .aligncenter{width:100%;}.kadence-column_92adc7-a6 > .kt-inside-inner-col:before{opacity:0.3;}.kadence-column_92adc7-a6{position:relative;}@media all and (max-width: 1024px){.kadence-column_92adc7-a6 > .kt-inside-inner-col{flex-direction:column;}}@media all and (max-width: 767px){.kadence-column_92adc7-a6 > .kt-inside-inner-col{flex-direction:column;}}<\/style>\n<div class=\"wp-block-kadence-column inner-column-1 kadence-column_92adc7-a6\"><div class=\"kt-inside-inner-col\">\n<p>Panikangst er pludselige perioder med intens frygt, der kan omfatte hjertebanken, sved, rysten, \u00e5nden\u00f8d, f\u00f8lelsesl\u00f8shed eller en f\u00f8lelse af, at noget frygteligt vil ske. Den maksimale grad af ophidselse under et panikanfald kan ikke vurderes af den ber\u00f8rte person og kan endda f\u00f8re til tab af bevidsthed. Men hverken de fysiske reaktioner eller de tilh\u00f8rende frygt er farlige.<\/p>\n\n\n\n<p>Symptomerne p\u00e5 panikangst omfatter gentagne anfald, der kan opst\u00e5 n\u00e5r som helst, enten i eller uden for en situation, hvor man kunne forvente dem. De ber\u00f8rte personer er ofte bange for at v\u00e6re bange og har en tendens til at undg\u00e5 de frygtede situationer. Panikforstyrrelse ledsages af bekymring for yderligere mulige angreb, hvilket kan f\u00f8re til agorafobi (frygt for at v\u00e6re i en menneskem\u00e6ngde eller st\u00e5 i k\u00f8, frygt for offentlige steder, transport, lukkede rum eller \u00e5bne rum).<\/p>\n\n\n\n<p>I ca. tre ud af fire tilf\u00e6lde begynder panikforstyrrelsen f\u00f8r det 24. \u00e5r. Symptomerne har normalt et akut indtr\u00e6k og udvikler sig hurtigt. I sj\u00e6ldne tilf\u00e6lde kan denne udvikling ske over en periode p\u00e5 m\u00e5neder til \u00e5r.<\/p>\n\n\n\n<p>De fleste mennesker, der lider af panikforstyrrelse, oplever mange episoder og har brug for behandling. Forstyrrelsen kan v\u00e6re meget invaliderende og er forbundet med en h\u00f8j risiko for co-morbiditet (f.eks. depression). Det ansl\u00e5s, at ca. en ud af 13 000 mennesker lider af panikanfald i l\u00f8bet af et \u00e5r.<\/p>\n\n\n\n<h2 class=\"wp-block-heading\">Hvordan diagnosticeres panikforstyrrelse?<\/h2>\n\n\n\n<p>Der er forskellige muligheder for at diagnosticere panikforstyrrelse, afh\u00e6ngigt af symptomernes sv\u00e6rhedsgrad. Hvis der kun er tale om isolerede anfald uden tegn p\u00e5 yderligere tr\u00e6k (f.eks. fobier), kan der observeres specifikke aspekter i forbindelse med disse for at afg\u00f8re, om der rent faktisk er tale om panikangst.<\/p>\n\n\n\n<p>Hvis forstyrrelsen er udtalt, kan der anvendes et semistruktureret interview (f.eks. Mini International Neuropsychiatric Interview) til at afg\u00f8re, om alle kriterier for panikforstyrrelse er opfyldt, herunder tiden mellem anfaldene og antallet af anfald. Der kan ogs\u00e5 anvendes en blodpr\u00f8ve, hvis der er behov for yderligere afklaring (f.eks. skjoldbruskkirtelfunktionstest).<\/p>\n\n\n\n<h2 class=\"wp-block-heading\">Hvad er \u00e5rsagerne til panikforstyrrelse?<\/h2>\n\n\n\n<p>Selv om der ikke findes nogen kendt \u00e5rsag til panikforstyrrelser, har forskning vist, at der er visse s\u00e5rbarheder, der kan udl\u00f8se anfald. Disse omfatter psykisk stress, kronisk tr\u00e6thedssyndrom eller pr\u00e6menstruel dysforisk lidelse (PMDD) samt specifikke fobias (f.eks. frygt for edderkopper, h\u00f8jder og lukkede rum). Panikangst kan ogs\u00e5 v\u00e6re forbundet med traumatiske oplevelser som f.eks. misbrug eller en livstruende sygdom.<\/p>\n\n\n\n<p>Desuden har det vist sig, at genetiske faktorer har indflydelse p\u00e5 udviklingen af panikforstyrrelser. Det antages dog, at andre ukendte faktorer ogs\u00e5 er involveret.<\/p>\n\n\n\n<p>Eksperter kender ikke de n\u00f8jagtige \u00e5rsager til panikforstyrrelser, men mener, at de er forbundet med en kombination af milj\u00f8m\u00e6ssige og genetiske faktorer. Det er klart, at de ramte kan identificere faktorer, der f\u00f8rer til et anfald.<\/p>\n\n\n\n<p>Nogle faktorer omfatter:<\/p>\n\n\n\n<p>Psykologisk <a href=\"https:\/\/www.web-psykolog.dk\/psykolog-med-speciale-i-stress\/\">stress<\/a>: Mennesker, der lider af panikanfald, har normalt en historie af alvorlig stress og\/eller <a href=\"https:\/\/www.web-psykolog.dk\/psykolog-med-speciale-i-depression\/\">depression<\/a>.<\/p>\n\n\n\n<p>Fysisk stress: I nogle tilf\u00e6lde kan en fysisk udl\u00f8sende faktor som f.eks. en infektion eller stofmisbrug f\u00f8re til et panikanfald. Dette er kendt som en &#8220;sekund\u00e6r&#8221; panikforstyrrelse.<\/p>\n\n\n\n<h2 class=\"wp-block-heading\">Hvad er symptomerne p\u00e5 panikangst?<\/h2>\n\n\n\n<p>Panikanfald er pludselige perioder med intens <a href=\"https:\/\/www.web-psykolog.dk\/psykolog-med-speciale-i-angst\/\">angst<\/a>, der kan omfatte hjertebanken, sved, rysten, \u00e5nden\u00f8d, f\u00f8lelsesl\u00f8shed eller en f\u00f8lelse af, at noget frygteligt vil ske. Det maksimale niveau af ophidselse under et anfald af <a href=\"https:\/\/www.psykolog-pawrisager.dk\/panikangst\/\" target=\"_blank\" rel=\"noreferrer noopener\">panikangst<\/a> kan ikke vurderes af den ber\u00f8rte person og kan endda f\u00f8re til tab af bevidsthed. Men hverken de fysiske reaktioner eller den tilh\u00f8rende frygt er farlige.<\/p>\n\n\n\n<p>Under et panikanfald tror folk ofte, at de vil miste kontrollen eller d\u00f8 af oplevelsen. N\u00e5r de ramte begynder at undg\u00e5 lignende situationer, hvor de er blevet angrebet, kan der opst\u00e5 agorafobi. Hos omkring tre ud af fire tilf\u00e6lde begynder panikforstyrrelsen f\u00f8r 24-\u00e5rsalderen. Symptomerne er som regel akutte og udvikler sig hurtigt. I sj\u00e6ldne tilf\u00e6lde kan denne udvikling ske over en periode p\u00e5 m\u00e5neder til \u00e5r.<\/p>\n\n\n\n<h2 class=\"wp-block-heading\">Hvordan behandles panikforstyrrelse?<\/h2>\n\n\n\n<p>Behandlingen har til form\u00e5l at give lindring af de fysiske fornemmelser, der er forbundet med <a href=\"https:\/\/www.web-psykolog.dk\/psykolog-med-speciale-i-angst\/\">angst<\/a>.<\/p>\n\n\n\n<p>Sammenh\u00e6ng mellem stressniveau og panikangst.<\/p>\n\n\n\n<p>N\u00f8glen til en vellykket behandling er en individuelt skr\u00e6ddersyet overlevelsesstrategi. I begyndelsen af behandlingen lider patienten normalt af betydelig <a href=\"https:\/\/www.psykolog-pawrisager.dk\/angst\/\" target=\"_blank\" rel=\"noreferrer noopener\">angst<\/a> og l\u00e6rer strategier til at h\u00e5ndtere den. Generelt set er kognitiv adf\u00e6rdsterapi (CBT) en hj\u00e6lp. Denne form for terapi l\u00e6rer folk at identificere og overvinde negative tankem\u00f8nstre, der pr\u00e6disponerer dem til panikanfald.<\/p>\n\n\n\n<p>En kombination af eksponeringsterapi og CBT kan ogs\u00e5 v\u00e6re nyttig. Under eksponeringsterapi uds\u00e6ttes patienten gradvist for stadig mere angstprovokerende stimuli (f.eks. starter man med en bygning, der kun er nogle meter v\u00e6k, og som kommer l\u00e6ngere v\u00e6k, efterh\u00e5nden som behandlingen forts\u00e6tter). Dette hj\u00e6lper dem til at indse, at de kan klare disse stimuli, og reducerer deres angstniveau p\u00e5 lang sigt.<\/p>\n\n\n\n<h2 class=\"wp-block-heading\">Hvad er kognitiv terapi?<\/h2>\n\n\n\n<p>Kognitiv terapi fors\u00f8ger at \u00e6ndre patientens tankem\u00f8nstre og derved reducere deres angst. Terapeuten hj\u00e6lper patienten med at identificere negative tanker om sig selv og erstatte dem med positive tanker. P\u00e5 denne m\u00e5de afvikler de gradvist deres frygt og udvikler nye f\u00e6rdigheder til at h\u00e5ndtere <a href=\"https:\/\/www.web-psykolog.dk\/psykolog-med-speciale-i-stress\/\">stress<\/a>.<\/p>\n\n\n\n<p>Bilateral stimuleringsbehandling fokuserer p\u00e5 at stimulere begge hjernehalvdele .<\/p>\n\n\n\n<p>Effektiviteten af dybe \u00e5ndedr\u00e6ts\u00f8velser er veldokumenteret, men kr\u00e6ver gentagen \u00f8velse. Transkutan nervestimulation (TNS) kan ogs\u00e5 bruges til at reducere angstniveauet hos patienter med panikforstyrrelser. Denne form for behandling anvender elektroder, der er fastgjort til huden n\u00e6r \u00f8jnene for at anvende elektriske impulser med lav intensitet til specifikke omr\u00e5der af hjernen.<\/p>\n\n\n\n<p>Selv om oprindelsen af panikangst er ukendt, mener eksperter, at den kan spores tilbage til traumer i barndommen. Panikforstyrrelser begynder typisk hos personer mellem 20 og 24 \u00e5r. Kvinder er mere tilb\u00f8jelige end m\u00e6nd til at udvikle denne lidelse, og den viser sig ofte for f\u00f8rste gang under graviditet eller efter f\u00f8dslen. En kombination af genetiske faktorer og livsbegivenheder menes at v\u00e6re ansvarlige for udviklingen af panikanfald.<\/p>\n\n\n\n<p>Et panikanfald er en r\u00e6kke intense fysiske og f\u00f8lelsesm\u00e6ssige f\u00f8lelser, som folk oplever under en ekstrem stressreaktion, kendt som &#8220;flugt- eller kampreaktionen&#8221;. Panikanfald kan f\u00f8re til agorafobi, og hvis det st\u00e5r p\u00e5 gennem l\u00e6ngere tid kan det f\u00f8re til <a href=\"https:\/\/www.web-psykolog.dk\/psykolog-med-speciale-i-lavt-selvvaerd\/\">lavt selvv\u00e6rd<\/a>.<\/p>\n\n\n\n<p>Hvad er behandlingen af panikanfald?<\/p>\n\n\n\n<p>Behandlingen har til form\u00e5l at give lindring af de symptomer, der er forbundet med panikforstyrrelse, ved at l\u00e6re mennesker nye m\u00e5der at reagere p\u00e5 i angstprovokerende situationer. De mest effektive behandlingsformer er beskrevet nedenfor.<\/p>\n\n\n\n<p>Kognitiv adf\u00e6rdsterapi (<a href=\"https:\/\/www.apa.org\/ptsd-guideline\/treatments\/cognitive-behavioral-therapy\" target=\"_blank\" rel=\"noreferrer noopener nofollow\">CBT<\/a>) : CBT er en form for psykoterapi, der ser p\u00e5, hvordan den enkelte t\u00e6nker om sin verden og efterf\u00f8lgende handler som reaktion p\u00e5 den. Den hj\u00e6lper folk med at udvikle f\u00e6rdigheder til at h\u00e5ndtere panikanfald, hvilket kan reducere panikangst.<\/p>\n\n\n\n<h2 class=\"wp-block-heading\">Sammenh\u00e6ng mellem panikangst og depression<\/h2>\n\n\n\n<p>Patienter med panikforstyrrelser har ofte comorbid depression, hvilket g\u00f8r behandlingen vanskeligere. Disse patienter har en tendens til at v\u00e6re pessimistiske med hensyn til resultatet af behandlingen og er derfor mindre tilb\u00f8jelige til at reagere godt p\u00e5 den. Dette kr\u00e6ver omhyggelig behandling, s\u00e5 begge tilstande kan behandles samtidig. Mange mennesker, der lider af b\u00e5de panikangst og depression, bliver selvmordstruede.<\/p>\n\n\n\n<p>Langtidsforskning tyder p\u00e5, at panikanfald ofte g\u00e5r forud for depressive episoder. Panikforstyrrelser kan betragtes som en tidlig indikator for depressiv sygdom, fordi det ofte er det f\u00f8rste symptom, der optr\u00e6der f\u00f8r udbruddet af alvorlige depressive lidelser. Det er ogs\u00e5 p\u00e5 dette stadium, n\u00e5r symptomerne er begyndt at tage fat, men f\u00f8r de har udviklet sig til egentlige <a href=\"https:\/\/www.web-psykolog.dk\/psykolog-med-speciale-i-depression\/\">depression<\/a>, at kognitiv adf\u00e6rdsterapi (CBT) kan v\u00e6re mest effektiv.<\/p>\n\n\n\n<p>I forbindelse med der kan udvikle sig depression, ser man ogs\u00e5 at der kan udvikle sig <a href=\"https:\/\/www.web-psykolog.dk\/psykolog-med-speciale-i-lavt-selvvaerd\/\">lavt selvv\u00e6rd<\/a>.<\/p>\n<\/div><\/div>\n<\/div><\/div><\/div>\n\n\n\n<p><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"<p>Panikangst er pludselige perioder med intens frygt, der kan omfatte hjertebanken, sved, rysten, \u00e5nden\u00f8d, f\u00f8lelsesl\u00f8shed eller en f\u00f8lelse af, at noget frygteligt vil ske. Den maksimale grad af ophidselse under et panikanfald kan ikke vurderes af den ber\u00f8rte person og kan endda f\u00f8re til tab af bevidsthed. Men hverken de fysiske reaktioner eller de tilh\u00f8rende frygt er farlige. Symptomerne p\u00e5 panikangst omfatter gentagne anfald, der kan opst\u00e5 n\u00e5r som helst, enten i eller uden for en situation, hvor man kunne forvente dem. De ber\u00f8rte personer er ofte bange for at v\u00e6re bange og har en tendens til at undg\u00e5 de frygtede situationer. Panikforstyrrelse ledsages af bekymring for yderligere mulige angreb, hvilket kan f\u00f8re til agorafobi (frygt for at v\u00e6re i en menneskem\u00e6ngde eller st\u00e5 i&#8230;<\/p>\n","protected":false},"author":2,"featured_media":0,"comment_status":"closed","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"_kad_post_transparent":"","_kad_post_title":"","_kad_post_layout":"","_kad_post_sidebar_id":"","_kad_post_content_style":"","_kad_post_vertical_padding":"","_kad_post_feature":"","_kad_post_feature_position":"","_kad_post_header":false,"_kad_post_footer":false,"footnotes":""},"categories":[5],"tags":[],"yoast_head":"<!-- This site is optimized with the Yoast SEO plugin v22.4 - https:\/\/yoast.com\/wordpress\/plugins\/seo\/ -->\n<title>Panikangst - \u00c5rsager Symptomer og Behandling - Kognitiv Terapi<\/title>\n<meta name=\"description\" content=\"Panikangst - \u00c5rsager Symptomer og Behandling\" \/>\n<meta name=\"robots\" content=\"index, follow, max-snippet:-1, max-image-preview:large, max-video-preview:-1\" \/>\n<link rel=\"canonical\" href=\"https:\/\/www.web-psykolog.dk\/panikangst-arsager-symptomer-og-behandling\/\" \/>\n<meta property=\"og:locale\" content=\"da_DK\" \/>\n<meta property=\"og:type\" content=\"article\" \/>\n<meta property=\"og:title\" content=\"Panikangst - \u00c5rsager Symptomer og Behandling - Kognitiv Terapi\" \/>\n<meta property=\"og:description\" content=\"Panikangst - \u00c5rsager Symptomer og Behandling\" \/>\n<meta property=\"og:url\" content=\"https:\/\/www.web-psykolog.dk\/panikangst-arsager-symptomer-og-behandling\/\" \/>\n<meta property=\"og:site_name\" content=\"Web-psykolog\" \/>\n<meta property=\"article:published_time\" content=\"2021-06-09T11:55:29+00:00\" \/>\n<meta property=\"article:modified_time\" content=\"2021-09-14T11:29:09+00:00\" \/>\n<meta name=\"author\" content=\"Paw Risager\" \/>\n<meta name=\"twitter:card\" content=\"summary_large_image\" \/>\n<meta name=\"twitter:label1\" content=\"Skrevet af\" \/>\n\t<meta name=\"twitter:data1\" content=\"Paw Risager\" \/>\n\t<meta name=\"twitter:label2\" content=\"Estimeret l\u00e6setid\" \/>\n\t<meta name=\"twitter:data2\" content=\"6 minutter\" \/>\n<script type=\"application\/ld+json\" class=\"yoast-schema-graph\">{\"@context\":\"https:\/\/schema.org\",\"@graph\":[{\"@type\":\"WebPage\",\"@id\":\"https:\/\/www.web-psykolog.dk\/panikangst-arsager-symptomer-og-behandling\/\",\"url\":\"https:\/\/www.web-psykolog.dk\/panikangst-arsager-symptomer-og-behandling\/\",\"name\":\"Panikangst - \u00c5rsager Symptomer og Behandling - Kognitiv Terapi\",\"isPartOf\":{\"@id\":\"https:\/\/www.web-psykolog.dk\/#website\"},\"datePublished\":\"2021-06-09T11:55:29+00:00\",\"dateModified\":\"2021-09-14T11:29:09+00:00\",\"author\":{\"@id\":\"https:\/\/www.web-psykolog.dk\/#\/schema\/person\/f983a0a2d196c1024044760ee5b70519\"},\"description\":\"Panikangst - \u00c5rsager Symptomer og Behandling\",\"breadcrumb\":{\"@id\":\"https:\/\/www.web-psykolog.dk\/panikangst-arsager-symptomer-og-behandling\/#breadcrumb\"},\"inLanguage\":\"da-DK\",\"potentialAction\":[{\"@type\":\"ReadAction\",\"target\":[\"https:\/\/www.web-psykolog.dk\/panikangst-arsager-symptomer-og-behandling\/\"]}]},{\"@type\":\"BreadcrumbList\",\"@id\":\"https:\/\/www.web-psykolog.dk\/panikangst-arsager-symptomer-og-behandling\/#breadcrumb\",\"itemListElement\":[{\"@type\":\"ListItem\",\"position\":1,\"name\":\"Home\",\"item\":\"https:\/\/www.web-psykolog.dk\/\"},{\"@type\":\"ListItem\",\"position\":2,\"name\":\"Panikangst &#8211; \u00c5rsager Symptomer og Behandling\"}]},{\"@type\":\"WebSite\",\"@id\":\"https:\/\/www.web-psykolog.dk\/#website\",\"url\":\"https:\/\/www.web-psykolog.dk\/\",\"name\":\"Web-psykolog\",\"description\":\"\",\"potentialAction\":[{\"@type\":\"SearchAction\",\"target\":{\"@type\":\"EntryPoint\",\"urlTemplate\":\"https:\/\/www.web-psykolog.dk\/?s={search_term_string}\"},\"query-input\":\"required name=search_term_string\"}],\"inLanguage\":\"da-DK\"},{\"@type\":\"Person\",\"@id\":\"https:\/\/www.web-psykolog.dk\/#\/schema\/person\/f983a0a2d196c1024044760ee5b70519\",\"name\":\"Paw Risager\",\"image\":{\"@type\":\"ImageObject\",\"inLanguage\":\"da-DK\",\"@id\":\"https:\/\/www.web-psykolog.dk\/#\/schema\/person\/image\/\",\"url\":\"https:\/\/secure.gravatar.com\/avatar\/88a7bc241d769d7935cea35fb238ce4e?s=96&d=mm&r=g\",\"contentUrl\":\"https:\/\/secure.gravatar.com\/avatar\/88a7bc241d769d7935cea35fb238ce4e?s=96&d=mm&r=g\",\"caption\":\"Paw Risager\"},\"url\":\"https:\/\/www.web-psykolog.dk\/author\/paw-risager\/\"}]}<\/script>\n<!-- \/ Yoast SEO plugin. -->","yoast_head_json":{"title":"Panikangst - \u00c5rsager Symptomer og Behandling - Kognitiv Terapi","description":"Panikangst - \u00c5rsager Symptomer og Behandling","robots":{"index":"index","follow":"follow","max-snippet":"max-snippet:-1","max-image-preview":"max-image-preview:large","max-video-preview":"max-video-preview:-1"},"canonical":"https:\/\/www.web-psykolog.dk\/panikangst-arsager-symptomer-og-behandling\/","og_locale":"da_DK","og_type":"article","og_title":"Panikangst - \u00c5rsager Symptomer og Behandling - Kognitiv Terapi","og_description":"Panikangst - \u00c5rsager Symptomer og Behandling","og_url":"https:\/\/www.web-psykolog.dk\/panikangst-arsager-symptomer-og-behandling\/","og_site_name":"Web-psykolog","article_published_time":"2021-06-09T11:55:29+00:00","article_modified_time":"2021-09-14T11:29:09+00:00","author":"Paw Risager","twitter_card":"summary_large_image","twitter_misc":{"Skrevet af":"Paw Risager","Estimeret l\u00e6setid":"6 minutter"},"schema":{"@context":"https:\/\/schema.org","@graph":[{"@type":"WebPage","@id":"https:\/\/www.web-psykolog.dk\/panikangst-arsager-symptomer-og-behandling\/","url":"https:\/\/www.web-psykolog.dk\/panikangst-arsager-symptomer-og-behandling\/","name":"Panikangst - \u00c5rsager Symptomer og Behandling - Kognitiv Terapi","isPartOf":{"@id":"https:\/\/www.web-psykolog.dk\/#website"},"datePublished":"2021-06-09T11:55:29+00:00","dateModified":"2021-09-14T11:29:09+00:00","author":{"@id":"https:\/\/www.web-psykolog.dk\/#\/schema\/person\/f983a0a2d196c1024044760ee5b70519"},"description":"Panikangst - \u00c5rsager Symptomer og Behandling","breadcrumb":{"@id":"https:\/\/www.web-psykolog.dk\/panikangst-arsager-symptomer-og-behandling\/#breadcrumb"},"inLanguage":"da-DK","potentialAction":[{"@type":"ReadAction","target":["https:\/\/www.web-psykolog.dk\/panikangst-arsager-symptomer-og-behandling\/"]}]},{"@type":"BreadcrumbList","@id":"https:\/\/www.web-psykolog.dk\/panikangst-arsager-symptomer-og-behandling\/#breadcrumb","itemListElement":[{"@type":"ListItem","position":1,"name":"Home","item":"https:\/\/www.web-psykolog.dk\/"},{"@type":"ListItem","position":2,"name":"Panikangst &#8211; \u00c5rsager Symptomer og Behandling"}]},{"@type":"WebSite","@id":"https:\/\/www.web-psykolog.dk\/#website","url":"https:\/\/www.web-psykolog.dk\/","name":"Web-psykolog","description":"","potentialAction":[{"@type":"SearchAction","target":{"@type":"EntryPoint","urlTemplate":"https:\/\/www.web-psykolog.dk\/?s={search_term_string}"},"query-input":"required name=search_term_string"}],"inLanguage":"da-DK"},{"@type":"Person","@id":"https:\/\/www.web-psykolog.dk\/#\/schema\/person\/f983a0a2d196c1024044760ee5b70519","name":"Paw Risager","image":{"@type":"ImageObject","inLanguage":"da-DK","@id":"https:\/\/www.web-psykolog.dk\/#\/schema\/person\/image\/","url":"https:\/\/secure.gravatar.com\/avatar\/88a7bc241d769d7935cea35fb238ce4e?s=96&d=mm&r=g","contentUrl":"https:\/\/secure.gravatar.com\/avatar\/88a7bc241d769d7935cea35fb238ce4e?s=96&d=mm&r=g","caption":"Paw Risager"},"url":"https:\/\/www.web-psykolog.dk\/author\/paw-risager\/"}]}},"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.web-psykolog.dk\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/999"}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.web-psykolog.dk\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.web-psykolog.dk\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.web-psykolog.dk\/wp-json\/wp\/v2\/users\/2"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.web-psykolog.dk\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=999"}],"version-history":[{"count":108,"href":"https:\/\/www.web-psykolog.dk\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/999\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":1944,"href":"https:\/\/www.web-psykolog.dk\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/999\/revisions\/1944"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.web-psykolog.dk\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=999"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.web-psykolog.dk\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=999"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.web-psykolog.dk\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=999"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}